Bestil tid online på Lægevejen herunder:

Bestil tid

Skylning af næse med saltvand

Anbefales fx. ved allergi, ved kronisk og akut næse-bihuleinfektion, ved tæthed i næsen, ved tendens til næseblod eller tørre slimhinder. Skyl gerne to gange dagligt.

Tilberedning og brug af saltvand: Vi anbefaler at du køber en næseskylleflaske eller næsehorn på apoteket, Matas eller på nettet, fx. SinusRinse eller Flo næsekylleflaske. Til disse skylleflasker eller næsehorn skal du bruge en knap 1/2 teskefuld fint køkkensalt - du kan selv mærke om det er for meget eller for lidt - som opløses i lunken vand fra hanen.

Der skal pr. liter bruges 9 g (ca. 2 teskefulde) fint køkkensalt, hvis du laver en liter ad gangen. Gem ikke vandet i mere end 1-2 dage.

Skylning kan foretages, når du er i bad eller ind over håndvasken. Stå lidt foroverbøjet med hovedet og dette lidt på skrå. Sæt skylleflasken til det ene næsebor og tryk roligt på skylleflasken og snus evt. lidt op. Du skal gerne få saltvandet til at løbe ind af det ene næsebor og ud af det andet.

Se video med eksempel på skylning: https://www.youtube.com/watch?v=uNwWjALegDA